En tom grund er alt, hvad der er tilbage efter Spar Nord Bank bygning på hjørnet af Bredgade og Industrivej i Østervrå. Foto: Åse Bakland
Livet her

Fra bank til butik: Grøn discountkæde på vej til Østervrå

25. november 2021 kl. 06:30

Det er præcis 50 år siden Torslev Sogns Sparekasse blev fusioneret med Sæby Sparekasse, og det blev samtidig besluttet, at bygge en sparekasse i Bredgade i Østervrå.

I sidste uge forsvandt de sidste murbrokker efter den tidligere bankbygning, og en stor tom grund er tilbage.

Det vil dog ikke komme til at vare mange dage, før der igen bliver aktivitet på grunden, når et nyt byggeri sættes i gang.

Udvidelse giver flere varer på hylderne

Det drejer sig om en udvidelse på 155 m2 af den eksisterende Faktabutik og samtidig vil p-pladsen også blive opdateret.

Udvidelsen betyder, at Fakta bliver til en Coop365 med et udvidet sortimentet af 600-700 flere forskellige varer på hylderne.

Den nye butik ventes at stå færdig til påske 2022.

Sparekassens historie

Det var arkitekt Jørgen Frode-Jensen, Frederikshavn, der tegnede sparekassebygningen, som blev indviet i 1972 med sparekassedirektør Aksel Thingbak som leder.

Han blev afløst i 1972 af fuldmægtig Niels Christian Mortensen, der blev efterfulgt at afdelingsleder Freddy Mikkelsen. Han blev afløst af Eiro Poulsen i 1993, og i 2001 tiltræder afdelingens sidste leder Jette Bengtsen, som sidder inden til afdelingen lukker i 2016.

I 1985 fusionerede Sparekassen Sæby med Sparekassen Nordjylland, som i 2000 ændrede navn til Spar Nord Bank.

I april 2018 rykkede Vendsyssel Landdyrlæger ind i bygningen i Bredgade.

Vendsyssel Landdyrlæger er en fusion af tre dyrlægepraksis i henholdsvis Sindal, Jerslev og Bindslev.

Dyrlægerne flytter, på grund af pladsmangel, til Tårs i august 2021, hvorefter bygningen bliver solgt til den nuværende ejer, som også står for det kommende byggeri.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu