I forbindelse med øvelserne kan der være flyvninger med helikoptere i lav højde, og der vil være kørsel med militære køretøjer.Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste Nord
Forsvaret øver på Skagen Havn
Øvelsen finder sted onsdag den 20. april til torsdag den 21. april 2022 mellem klokken 12-24 begge dage.
Øvelsen består i at sikre havneområder, terminaler mv., og er en del af de operative opgaver, som Forsvaret kan blive stillet overfor.
Øvelsen vil ikke hindre havnens daglige drift.
Der vil være militært personel i uniform og deltagere i paramilitær beklædning på havnens arealer i de tidsrum, hvor øvelserne foregår.
I forbindelse med øvelserne kan der være flyvninger med helikoptere i lav højde, og der vil være kørsel med militære køretøjer.
Under øvelsen vil soldaterne være bevæbnede, og der vil i øvelsen blive anvendt øvelsesammunition.