Foreningslivet bliver vist frem

16. september inviterer FUF, IS og FREDERIK kommunens mangfoldige foreningsliv i Gågaden

15. juni 2017 kl. 07.00

Alle er velkomne til foreningernes dag, lørdag d. 16. september, hvor Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF), Idrætssamvirket (IS) og Handels og Virksomhedsforeningen FREDERIK vil vise kommunens mangfoldige foreningsliv i Gågaden.

- Vi efterlyser derfor allerede nu foreninger, som til september vil præsentere deres koncept og muligheder overfor potentielle medlemmer, siger handelschef Dan Kobberup.

- Vi gentager sidste års succes i samarbejde med FUF og IS, hvor over 18 forskellige lokale foreninger deltog i denne hyggelige dag. Det er vores ambition igen i år at samle det mangfoldige foreningsliv fra hele kommunen, fortsætter Dan Kobberup.

Årets tema er "Den grønne og sunde æblefest."

- Vi har valg et tema, som mange foreninger kan anvende "kreativt" til præsentation af stand med videre.

Den grønne farve kan anvendes på standen, og der kan laves sunde initiativer gennem motion og socialt samvær.

De nordjyske æbler er i sæson, sundt, så foreningerne kan bruge æblet i forbindelse med kreative konkurrencer med kaste, spise, stable, gætte antal med videre.

Tilmeld din forening senest den 31. august på mail til fuf@fuf.nu

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste