Billede beskrivelse

Foreninger får elitesponsorater

18. maj 2017 kl. 07.00

Økonomiudvalget har mulighed for at indgå sponsoraftaler med elitesportsforeninger, fordi de er med til at markedsføre kommunen. Det forklarer formanden for økonomiudvalget borgmester Birgit Hansen. Der gives således 200.000 kroner til ishockey, d.v.s. en aftale med Elite Nord vedrørende White Hawks.

Vendsyssel Elite Badminton har også søgt og fået en sponsoraftale for sæsonen 2017-18, aftalen lyder på 175.000 kroner. Vendsyssel Håndbold får 75.000 kroner. FfI Håndbold modtager 75.000 kroner. Frederikshavn Golfklub modtager et elitesponsorat på 15.000 kroner. Frederikshavn Skøjteforening modtager ligeledes 15.000 kroner. Så er der selve Frederikshavn Ishockey Klub, der får 15.000 kroner og endelig har politikerne behandlet en ansøgning fra Springteam Sæby, der også får 15.000 kroner. Mange af foreningerne havde søgt om langt mere i støtte, men kommunens konto er i alt på ca. 700.000 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste