Foredrag i Sognehuset i Ravnshøj
Onsdag d. 20. september kl. 19.00 i Sognehuset i Ravnshøj, vil valgmenighedspræst Peter Hedegaard fortælle om "Kristendommens betydning i dag."
- Jeg vil gerne denne aften fortælle, hvorfor kristendommen er mere vigtig end nogensinde. Ved at tage jer med på en rejse gennem kirkehistorien fra Jesu forkyndelse over Paulus og romerriget til middelalderen og senere fra Luther til vor tid, vil vi se på hvad der er så vigtigt ved kristendommen i en tid, hvor religionerne igen præger dagsordenen.
Til slut eksempler fra vores egen tid med Erik Albæk Jensen og andre forfattere. Peter Hedegaard er født i 1957 i Tolne. Student Hjørring 1977. cand. theol. i 1985 fra Århus Universitet. Sognepræst Dalum 1987-1998, højskoleforstander Ryslinge 1998-2005 herefter valgmenighedspræst i Holstebro.