Seneste nyt
Billede beskrivelse

Forårsturne med venner og naboer

24. januar 2018 kl. 13.20

Det er efterhånden gået hen og blevet en fast tradition i det populære danske underholdningsorkester Neighbours & Friends, at spille foråret ind med en række akustiske koncerter.

I år er da heller ingen undtagelse for det 11-mand store orkester.

Over tre uger i marts gæster de nemlig otte danske byer med deres Akustisk Forår 2018-koncert.

Forårsturnéen skydes i gang i Ebeltoft den 3. marts og dagen efter står naboer og venner på scenen i Det Musiske Hus i Frederikshavn. Det sker kl. 15.

Som altid er publikum med og i fokus, for når Neighbours & Friends går akustisk, sætter de sig ikke blot ned, men rykker sammen på en anden måde og dermed i virkeligheden tættere på publikum.

- Det bliver stemningsfyldt, hyggeligt og sjovt og med musikken og publikum i centrum, lover Helge Engelbrecht, der er én af de to stiftere af bandet.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste