Foråret popper up på biblioteket
Foråret står for døren og foran venter det skønne havearbejde.
Frederikshavn Bibliotek tager hul på havesæsonen lørdag 10. marts fra 10 til 13 med en af tidens nyeste trends "Frø popup".
"Frø popup" er et frøbyttemarked, hvor alle kan komme og bytte eller få frø med hjem til egen dyrkning.
Til arrangementet byttes der frø, deles haveglæde og -viden.
- Og så drikker vi en kop kaffe og inspirerer hinanden til at dyrke det væld af spændende sorter som findes i vores haver, siger bibliotekar Pernille Lisborg.