Billede beskrivelse

Først i Danmark: Nu er datoen sat for kæmpeanlæg

04. november 2022 kl. 15.48
Opdateret 07. november 2022 kl. 08.27

Makeen Energy, Nature Energy og Frederikshavn Havn tog i går første spadestik til Danmarks første anlæg til produktion af flydende biogas – og det største anlæg i Nordeuropa.

Biogas er en grøn energikilde, og i Nordjylland producerer vi mere af den, end naturgasnettet kan aftage. Med det ny anlæg i Frederikshavn kan biogassen omdannes til flydende form, så det vil kunne tankes på lastbiler og skibe som CO2-neutralt brændstof.

Anlægget har været længe undervejs, faktisk hele otte år. Der har været svære perioder under vejs, hvor teknologien er blevet videreudviklet og der er blevet et attraktivt marked for flydende biogas. Men alle parter har holdt fast i planen, og nu er teknologi og marked på plads til, at investeringen gennemføres.

Fredag blev første spadestik taget på et areal på havnen lige ved siden af det store recycling-værft, MARS. Der er næsten noget symbolsk i, at fremtidens grønne brændstof produceres som nabo til det anlæg, der ophugger de fossile anlæg.

60 ton om dagen

Allerede til sommer vil den første produktionslinje være klar til drift. Den vil kunne producere 60 ton flydende biogas om dagen, men anlægget er dimensioneret til seks produktionslinjer og en daglig produktion på 360 ton flydende biogas.

Billede beskrivelse

Placeringen i Frederikshavn er ikke tilfældig, for havnen passeres årligt af 75.000 skibe, som fremover vil kunne tanke CO2-neutralt brændstof her. Den flydende biogas vil også booste den grønne omstilling af den tunge trafik i Danmark, idet lastbiler og busser kan køre på brændstoffet, hvilket allerede er udbredt i vores nabolande.

Biogas omdannes til flydende form ved nedkøling til -162 grader, hvorefter den fylder 600 gange mindre. Den flydende biogas er faktisk så energitæt, at en lastbil med tanken fuld kan køre til Italien og tilbage uden at tanke. Derfor er der store perspektiver i flydende biogas til den tunge trafik og skibstrafikken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste