Flot sølvmedalje til piger fra FG90

Ved "Gym for life" i Odense blev frederikshavnerne en flot nummer to

14. juni 2017 kl. 07.00

Søndag d. 11. juni tog en glad flok piger fra FG90 og deres 2 trænere til Odense for og deltage i en opvisningskonkurrence som hedder "Gym for life".

Gym for life er et nyere tiltag i Danmark, dette var 2. gang det blev afholdt. Internationalt har der været "Gym for life" siden 2013 og afholdes i år i Oslo, hvor Danmark er repræsenteret med 5 hold.

Det er en konkurrence i "show gymnastik". Det vil sige at alle gymnastikdiscipliner kan deltage. Der bliver dømt ud fra punkter som originalitet, nytænkning og underholdningsværdi. Stemningen er i top, og det er i højsæde til stævnet at alle gymnaster hepper på hinanden, og derved skabes der et godt socialt fællesskab på tværs af foreningerne og de forskellige typer gymnastik.

FG90 pigerne har fået en på opleveren, der var ingen forventning til at vinde medalje og alligevel kommer de hjem med en af sølv.

- Super flot og stort tillykke og et stor tak til Restaurant Frida’s, som var sponsor for pigerne, lyder det fra bestyrelsesmedlem i FG90, Sandra Dalgas Hansen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste