Flot afvikling af Tour de FG90

17. oktober 2017 kl. 09.00

Rigtig mange cykelryttere - politikere og FG90 gymnaster med familie deltog denne gang i Sponsorcykelløbet "Tour de FG90" - som vanen tro foregik i smukke omgivelser ved Palmestranden i Frederikshavn. Der deltog lige fra 3-hjulet cykel, racercykler, mountainbikes, citybikes, tandemcykel med videre.

Der blev kørt ad to ruter - en rute på 4 km for de voksne ryttere samt en rute på 3 km til børnene. Alle gav den fuld gas og trods lidt modvind, blev der kørt rigtig mange km - sammenlagt 1784 km.

Bagefter var der masser af hygge - grillede pølser, frugt, hjemmebag, kaffe/the og sodavand samt mange flotte præmier, pokaler og medaljer. Dette gav tilsammen, en rigtig god dag med masser af motion og frisk luft i fællesskabets navn og resulterede i en pæn skilling til vores foreningsarbejde i FG90.

- En kæmpe tak til alle vore sponsorer og støtter, lyder det fra Sandra Dalgas, der er medlem af FG90.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste