Billede beskrivelse

Flere medlemmer i Erhvervsforeningen

Skagen Erhvervsforening har netop afviklet sin ordinære generalforsamling med 25 tilmeldte, hvor der var fokus på foreningens indsatser og genvalg til bestyrelsen

25. marts 2021 kl. 14.25

SKAGEN: - Det er rigtig vigtigt at erhvervslivet står sammen og bakker op om at skabe vækst og arbejdspladser her i Skagen.

- Ved at stå sammen i erhvervsforeningen har vi en stærk stemme og tingene lykkes, når vi står sammen lokalt.

- Det glæder mig derfor at vi, trods corona, har en medlemsfremgang på 6 procent.

- Corona situationen har gjort at 2020 har været udfordrende for erhvervslivet i Skagen, men vi ser fremad og er optimistiske for fremtiden, lød det fra Allan Kastor, formand for Skagen Erhvervsforening.

På grund af Covid-19 situationen, blev generalforsamlingen afholdt online.

Her var der genvalg til formand Allan Kastor og Klaus H. Kristoffersen fra FF Skagen. Bestyrelsen består af i alt 18 medlemmer. Forretningsudvalget består af formand Allan Kastor (Nordjyske Bank), næstformand Jens L. Pedersen (Skagen Uddannelsescenter) og kasserer Jakob S. Johnsen (HjulmandKaptain).

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste