Billede beskrivelse

Flere klar til grunduddannelsen

12. marts 2018 kl. 10.34
Opdateret kl. 10.44

Når Frederikshavn Handelsskole efter ferien tager mod unge på den merkantile grunduddannelse, så er det et goddag til 20 unge frem for de 10, der startede efter ferien i 2017.

Og fremgangen er ikke sket på bekostning af søgningen til EUX og HHX. For her er der uændrede tal i forhold til sidste år. Det betyder, at der også i år begynder fem nye HHX-klasser på handelsgymnasiet.

Set i sammenhæng med færre 16 årige er der tale om stigende overgangsfrekvens til handelsgymnasiet.

Frederikshavn Handelsskole har store forventninger til den nye Maritim Business EUX - en 4-årig administrativ erhvervsuddannelse, der indledes med en 2 årig grunduddannelse på handelsskolen efterfulgt af 2 år i praktik.

Det helt særlige ved denne uddannelse er, at den giver adgang til de videregående uddannelser allerede efter de 2 år på handelsskolen. Indtil nu har 23 elever søgt denne uddannelse. Men vi er overbeviste om, at flere kommer til inden studiestart i august, understreger direktør Svend Kobberup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste