Fiskeauktion forsvinder snart: Her er historien

Snart forsvinder en af auktionshallerne fra Skagen havn, nemlig den, der blev opført i 1966. Men hvordan begyndte det hele? 

Det fortæller Skagen Lokalhistoriske Forening her. 

Handel med fisk var tidligere et noget bøvlet foretagende. Bønder og prangere kom til Skagen for at købe op, hvorefter de tog til Frederikshavn og solgte fisken videre. Mange svenske opkøbere ankrede op ved Skagen, og der var gang i kvasefarten, som kunne bringe fisken til København.

Da banen kom i 1890, kunne skagboerne i højere grad styre eksporten, og da den i 1924 blev normalsporet, slap man for den besværlige og tidsrøvende omlæsning i Frederikshavn.

Fra starten af 1920’erne fiskede skagboerne i Nordsøen og landede deres fangster i England, hvor handelen med fisk foregik på auktioner. Snart etablerede man fiskeauktion i Esbjerg, og så måtte Skagen naturligvis også følge med.

Livlig aktivitet ved den oprindelige auktionshal fra 1925. Lokalhistorisk Arkiv Skagen, Kystmuseet

Den første fiskeauktion i Skagen blev holdt i 1923, hvor et parti bundgarnsmakrel blev sat til salg på opfordring af A/S Det Danske Frysningskompagni.

Fiskehandler Thomas Geisnæs (1880-1946) havde netop fået sin autorisation som auktionsmester, og såvel danske som svenske opkøbere var på plads ved auktionen. Det hele var overstået på en halv time, og så var 200 snese store og 350 snese små makrel solgt for henholdsvis 4,50 kr snesen og 1,75 kr snesen.

Auktionerne foregik i fri luft, og startede med, at auktionsmesterens drenge løb rundt på havnen og råbte, at nu var der auktion. Nogle af eksportørerne var ret skeptiske over for dette nymodens fænomen, men da der i 1925 blev bygget en auktionshal, kom der mere styr på sagerne.

Man fik Fiskeriministeriet til at bevilge opførelsen af en 33 x 7 meter stor hal, som blev placeret på den pier i østbassinet, der var blevet etableret allerede i 1916.

Startede i modvind

Mange af byens eksportører boykottede dog stadig auktionen, og først da byens største eksportør, Johan Jacobsen, begyndte at købe op, fulgte de andre efter.

Til at starte med begyndte auktionerne kl. 18 og sluttede først over midnat. Man bortauktionerede både i hallen og rundt omkring på kajerne. Hurtigt gik man dog over til morgenauktioner, selv om det ikke rigtig passede fiskerne.

Fiskeauktionshallen fra 1966, som nu jævnes med jorden. Fotografiet er fra før udvidelsen i 1980. Lokalhistorisk Arkiv Skagen, Kystmuseet

Kutterflåden voksede, og der blev i 1930’erne brug for mere bassin og kajplads. Det førte til etablering af den første østhavn, hvor man samtidig fik bygget en ny og større auktionshal.

Ingeniørfirmaet Bodilsen & Østergaard stod for byggeriet, og der var rejsegilde den 28. april 1938. Firmaet bød på øl og cigarer, og efter de obligatoriske taler fortsatte byggearbejdet ufortrødent. Auktionshallen blev taget i brug i slutningen af oktober 1938.

Skagboerne samledes i tusindtal for at overvære den første auktion. Auktionsmester Thomas Geisnæs startede med at sætte fem guldfisk under hammeren, og pengene skulle gå til fiskerenkerne. Guldfiskene blev købt og solgt adskillige gange, så der til sidst var 1000 kr til enkekassen. Herefter blev to tusind kasser sild sat under hammeren i en mere normal handel.

Storstilet koncert

Auktionshallen var 100 meter lang og 12 meter bred og fyldt med telefonbokse og andre raffinementer – dog manglede der toiletter til de mange mennesker, der ville få deres daglige gang i hallen. Nogle frygtede, at det ikke ville være muligt at fylde det store auktionsrum, men det kom til at gå helt anderledes. I januar 1939 landede danske og svenske fiskere på en dag 4500 kasser sild, og sådan blev det bare ved.

Der var også fuldt hus, da komponisten Hakon Børresen i sommeren 1939 arrangerede en storstilet koncert i auktionshallen med musik af Carl Nielsen, Grieg, Lange-Müller og mange flere.

Auktionsmester Thomas Geisnæs lå øverst på listen over skatteydere og var en aktiv kommunalpolitiker. Han blev borgmester i 1942, og var i 1946 netop blevet genvalgt, da han blev ramt af en hjerneblødning og døde. Sønnen Aage Geisnæs (1906-1988) var allerede disponent i auktionsfirmaet, så han var oplagt som efterfølger på auktionsmesterposten.

Efter befrielsen ændrede fiskeriet sig totalt ændrede. Filetindustrien blomstrede, og fiskemels- og fiskeolieindustrien skabte nogle helt andre vilkår også for handel med fisk. Efter mange års ihærdigt pres fik skagboerne lavet en stor havneudvidelse mod vest, og da det først var overstået, måtte der en supplerende auktionshal til.

Ny auktionshal

Første step var at fjerne auktionshallen fra 1925, som stadig lå på den pier, som skabte ”paradiset” i havnebassinet.

Den opgave blev udliciteret i 1964, og opgaven gik til Harry Berg fra Brønderslev, der som den eneste ligefrem ville betale for at udføre arbejdet. Dertil kom arbejdet med at banke en ny spuns ned. Projektet blev en smule forsinket, da en fisker efter et nyseanfald havde mistet sit gebis. Straks sendte Falck-Zonen en dykker i vandet efter de tabte tænder.

Den nye auktionshal blev taget i brug i 1966. Den kostede 1 million, var på 2.600 kvadratmeter med plads til 16.000 kasser fisk. Vest for hallen lå fiskerikontrolbygningen, som var det oprindelige auktionskontor. Den bygning blev jævnet med jorden i 1972, så der blev mere plads til kølevognenes manøvrer på havneterrænet. Den mulighed blev dog atter begrænset i 1980, da man lavede en forlængelse af auktionshallen fra 1966. Den 30 meters udvidelse skulle bruges som kølehal.

Aage Geisnæs slap gashåndtaget i 1979 og overlod stokken til Børge Lundholm (1925-1997). Han var vel bekendt med jobbet, da han - siden han var 14 år - havde arbejdet i fiskeauktionen.

I efteråret 1981 påbegyndte man nedbrydningen af auktionshallen fra 1938, så man kunne komme i gang med at opføre en ny fiskeauktion til 6,5 mio kr.

September 1982 kunne man indvie den nye auktionshal, der var tegnet af statshavneadministrationens egen arkitekt, Arne Nielsen. Den var blot 400 kvadratmeter større end den gamle fra 1938, men levede til gengæld i langt højere grad op til hygiejnen og logistikken omkring håndtering og transport af fangsterne. Samtidig fik auktionsmesteren opført en bygning i feltet mellem Isvej og Truckvej til opbevaring af fiskekasser, trækvogne og trucks. 

Depotrum

Auktionshallen fra 1966 blev stadig benyttet, og lagde samtidig rum til arrangementer i forbindelse ved Skagen Festival, men gassen gik stille af ballonen, og på det sidste var hallen et depotrum, gennemgang for cruisetrafikken og andre aktiviteter, der ikke havde en dyt med fiskeauktion at gøre.

Snart forsvinder den fiskeauktionshal, der blev opført i 1966. Skagboerne venter spændt på, hvad der kommer i stedet. (Hans Nielsen. Lokalhistorisk Arkiv Skagen, Kystmuseet

Auktionskontoret, der på et tidspunkt var bemandet med en halv snes medarbejdere, lå i bungalowbygningen mellem de to auktionshaller. I 1985 rev man bygningen ned for at skab luft i området.

Kvoter, stramninger og raffinerede former for bureaukrati ramte fiskeriet og smittede også af på fiskeauktionen. Kutterne begyndte at lave kontraktlandinger direkte til fabrikkerne, og Lundholm fyrede folk både på gulvet og i kontoret, hvor edb havde holdt sit indtog. Det gav lidt knas i maskineriet.

Børge Lundholm blev i 1989 afløst af auktionsmester Ib Bach Andersen, der kom fra stillingen som auktionsmester på Odden Fiskeauktion. I hans tid blev den første internetauktion oprettet, og i 2006 blev auktionsbygningen totalrenoveret og sammenlagt med samlecentralen til en regulær terminal for konsumfisk.

Edwin Nordmand Jensen blev født i 1952 og spadserede direkte fra skolen og ned på fiskeauktionen. Johan Hesbjerg blev også udlært på auktionen, og de to har siden 2007 stået i spidsen for Skagen fiskeauktion.

Der blev sidste år landet fisk for 1,2 milliarder i Skagen, så auktionsmestrene har stadig nok at se til i Danmarks største fiskerihavn.