FilmMaskinen satte film på skoleskemaet
FilmMaskinen havde 8. klasse fra Ravnshøj skole på besøg, og de underviste eleverne i film på skoleskemaet. Det kan din klasse også få glæde af
8. klasse fra Ravnshøj skole har netop været på besøg i FilmMaskinen til en hel dag med film på skemaet.
Marie Weiergang, som er ansat i FilmMaskinen, fortalte om skolen og om hvordan undervisningen er tilrettelagt som weekendworkshops med undervisning af professionelle danske filmfolk.
Derefter blev der vist nogle af de film, der igennem årene er blevet produceret i FilmMaskinen.
Her blev der også fortalt nogle historier om alt det, der sker på en produktion og alle de udfordringer, man kan ende i som filmmager.
Efter denne introduktion til FilmMaskinen, skulle alle eleverne så i arbejdstøjet.
Liv Lundholm, som er tidligere elev på FilmMaskinen og som nu ejer sit eget produktionsselskab, stod for undervisningen og hun gav eleverne en opgave, som de skulle i gang med at løse.
Eleverne skulle i mindre grupper skrive en lille historie, som de så skulle ud for at filme.
Filmens historie skulle handle om nogle personer på deres egen alder og meget gerne om problemstillinger, som de selv kender til.
De skulle selv agere fotografer og skuespillere, når de filmede, så alle fik en rolle på set.
Efter at have filmet de klip, de skulle bruge, blev de små film klippet sammen og der blev lavet lyd.
Dagen sluttede af med at alle gruppernes film blev set igennem og fik feedback fra Liv.
Denne lille øvelse gav eleverne et godt indblik i hvad der skal til, når man producerer en film og hvordan man kan få en historie til at fungere på skærmen.
FilmMaskinen tilbyder denne type forløb for alle udskolingsklasser i Frederikshavn kommune, som et supplement til skolernes egen undervisning.