FfI og Stidsholt i parløb om bolden

08. februar 2018 kl. 10.12

FfI Fodbold og Stidsholt Idrætsefterskole har indgået et samarbejde om fodbold.

To-tre gange årligt vil trænere fra Stidsholts trænerteam komme på besøg hos FfI og stå for inspirations- gæstetræninger til gavn for spillerne og som inspiration til klubbens ungdomstrænere.

Stidsholts trænerteam vil desuden tilbyde at stå til rådighed for klubbens trænere med råd og vejledning til specifikke træningsøvelser. Et tilbud alle FfI Fodbolds trænere kan benytte sig af.

FfI’s ungdomshold vil desuden blive inviteret på et par træningslejre, mini-stævner i både udendørsfodbold og i Futsal.

Samarbejdet vil også komme til at indeholde dialog omkring dobbelte spillercertifikater til de spillere fra FfI Fodbold, der vælger at tage et efterskoleophold på Stidsholts Idrætsefterskole i enten 9. eller 10. klasse.

Det betyder, at spillerne både kan spille for efterskolens fodboldlinjehold samt i FfI Fodbold under hele efterskoleopholdet.

Således kan spillerne stadig fastholde deres sociale relationer til holdkammeraterne i FfI Fodbold, imens de får et mindeværdigt efterskoleophold.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste