Billede beskrivelse

FfI lever efter storsejr

25. marts 2018 kl. 14.39
Opdateret kl. 14.51

FfI’s håndboldherrer i 1. division er i en prekær situation i bunden af rækken, men holdet har fortsat chancen for at undgå nedrykning.

Lørdag lammetævede holdet gæsterne fra FIF med hele 35-14 efter 19-6 ved pausen.

På intet tidspunkt i det ulige opgør var der tvivl om, hvem der ville vinde.

Sejren sender FfI op på 15 point for 24 kampe, hvilket dog fortsat ikke rækker til mere end en 12. plads.

Indtager holdet samme placering, når grundspillet afsluttes om to spillerunder, rykker frederikshavnerne ned.

11. pladsen giver dog chancen for at sikre en ny plads i 1. division via playoff.

Frederikshaverne møder i de to sidste runder Team Sydhavsøerne ude og Otterup hjemme.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste