Billede beskrivelse

Fernisering på nyt værk

Sæby Scenen byder til aktiv fredag på Skovlyst

17. september 2019 kl. 09.43

SÆBY: På Skovlyst vil der de kommende måneder være nye oplevelser at få.

Sæby Scenen har overladt vinduerne i den vestlige del af Skovlyst samt i det lille musikhus på friluftsscenen til kunstværk af Jeanette Sætre.

Aktivitetens færdiggørelse markeres med en fernisering, hvor der også vil være en lille koncert på friluftsscenen, hvor Det atlantiske Eksil spiller en minikoncert i jagten på et hemmeligt ekko fra skoven.

Det sker fredag 20. september kl. 19.00 på Skovlyst.

Scenen byder på et lille glas eller en kop varm drik.

Jeanette Sætre er billedkunstner og uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2010.

Hun bor nu i Sæby med sin mand Thomas og deres to børn.

I det daglige driver de sammen Efter et nyt Minut udstillingssted, billedskole og antikvariat i Sæby gågade.

Som billedkunstner arbejder hun med historiske tableauer og litterære fragmenter der fungerer som afsæt for tegninger, objekter og installationer.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste