Ferielejrlivet skal være sjovt og bane vejen for nye venskaber
Livet her

Ferielejr med masser af sjov

20. juli 2021 kl. 06:30

Ungdommens Røde Kors kalder i denne uge til ferielejre landet over - blandt andet i Dybvad på Lejrskolen Vesterskov, hvor Nordjyllandslejren huser 65-70 børn i alderen 7-13 år og omkring 35 frivillige.

Flere undersøgelser viser, at børn og unge og især udsatte børn og unge har været ekstra hårdt ramte af anden corona-nedlukning.

Derfor er det et tiltrængt afbræk, hvor dagen fyldes med nye venskaber, sjove aktiviteter og nærværende voksne.

- Vi oplever hvert år, at børnene og de unge tager fra ferielejr med en bunke succesoplevelser med i bagagen. Så vi sender dem forhåbentligt styrkede tilbage til hverdagen, fortæller Amalie Georg Smistrup, næstforperson i Ungdommens Røde Kors’ landsstyrelse og frivillig på ferielejr.

Nordjyllandslejren har et motto, der lyder, ”Vi skal ha’ det sjovt!”. For, det er dét, ferielejr handler om.

Sommerferien skal være noget, man husker tilbage på, som sjov. Også selvom det måske har øsregnet en del af tiden.

Med sådan et motto, har de frivillige på Nordjyllandslejren givet dem selv noget at leve op til.

De frivillige sover dog trygt, for de ved, at Nordjyllandslejren er en lejr, der bliver husket tilbage på med et smil.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu