Billede beskrivelse

Farvel til hvert 20. job i Frederikshavn

job: Nordjylland indtager en kedelig førsteplads som den region, der har mistet flest arbejdspladser under coronakrisen

02. november 2020 kl. 14.00

KOMMUNEN: Flere virksomheder har på grund af corona været nødsaget til at fyre medarbejdere. Det er gået ud over mange nordjyder, der nu står uden job.

Faktisk er Nordjylland den region, hvor coronakrisen har været særligt slem for arbejdsmarkedet. Det viser en opgørelse fra Dansk Erhverv.

- Nordjylland har procentvis tabt flest arbejdspladser her under corona, siger seniorøkonom ved Dansk Erhverv Kristian Skriver.

Særligt arbejdsgivere i Frederikshavn Kommune har måttet sige farvel til medarbejdere.

- Hver 20. arbejdsplads i Frederikshavn er gået tabt. Det er meget voldsomt, siger seniorøkonomen.

Det er særligt arbejdspladser inden for turisme- og oplevelseserhverv, der har mærket krisen. Restriktioner har lukket grænsen for udlandsturister, og det har medvirket til fyringer i netop de erhverv.

Men i Frederikshavn har de lukkede grænser også ført til en betydelige industriel afmatning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste