Falckstationen i Frederikshavn er sat til salg, for som regionsdirektør Diana Sørensen siger det, så har Falck for meget plads. Arkivfoto Kim Dahl Hansen
Falck-station i Frederikshavn til salg
Falck har besluttet sig for at sælge stationer flere steder i Nordjylland. Det skyldes, at flere stationer i regionen ikke længere passer til Falcks behov.
Og den første, der er på slagslisten er stationen i Frederikshavn.
- Vi har stationer, hvor der simpelthen er for meget plads. Vi har ikke lige så mange køretøjer, som vi har haft. Det skyldes blandt andet, at nogle af dem kan klare mere end én opgave. Nogle køretøjer er også blevet mindre, og så er de nuværende stationer for dyre at have i drift, forklarer Diana Sørensen, regionsdirektør for Falck i Nordjylland.