Færre sprængte postkasser
Langt de fleste skader nytårsaften var sprængte postkasser mens der var få personskader. Det viser en opgørelse fra forsikringsselskabet Topdanmark, der melder om et fredeligt årsskifte, sammenlignet med årene før. "
- For den enkelte kunde er det altid irriterende at få en skade på sine ting. Men vi kan konstatere, at antallet af anmeldelser om fyrværkeriskader er faldet med mere end 50 % i forhold til nytåret 2014. Det er meget positivt, siger salgschef Kristian Juel-Storgaard fra Topdanmark i Frederikshavn.
I 2014 trådte nye regler i kraft, der begrænsede perioden hvor fyrværkeri må sælges.
- Det er for tidligt at drage konklusioner på baggrund, men det tyder på at lovændringen fra 2014, der begrænsede perioden hvor fyrværkeri må sælges, endelig er ved at få en positiv effekt. Det er en udvikling, som vi håber vil fortsætte, siger Kristian Juel-Storgaard.