Fællesråd i kamp for lighed
Landdistrikternes Fællesråd, som Frederikshavn Kommune har været en integreret del af siden 2012, repræsenterer foruden Frederikshavn 52 danske kommuner fra hele landet.
Og på Fællesrådets årsmøde var der virkelig run på deltagelsen.
Ikke uden grund for skævhederne og ulighederne i de kommunale udligninger bliver stadigt tydeligheder - og kampen om at få penge contra at give penge vokser og kommunerne kommer dermed til at stå markant hårdt overfor hinaden.
Noget Frederikshavns borgmester Birgit Hansen har mærket på egen person ved at være hovedkilden til en annoncekampagne som velpolstrede sjællandske kommuner skød i gang.
På årsmødet var der også deltagelse fra den landspolitiske side - blandt med socialdemokratiets formand Mette Frederiksen.
- Selvfølgelig er der forskel på at leve i en by eller på en ø, og det skal der også være, påpegede Mette Frederiksen, men forskellene er blevet for store, og det er et politisk ansvar, understregede hun overfor årsmødet.
- Vi på Christiansborg bærer et fælles ansvar. Det er vel ikke forkert sagt, at i løbet af de seneste 30 år er udviklingen i Danmark entydigt gået i retning af mere centralisering. Mere centralisering, mere centralisering og mere centralisering, sagde Mette Frederiksen.
Særligt kommunalreformen har med sin fjernelse af rådhuse, politistationer og sygehuse gjort mere skade end gavn, mener Mette Frederiksen og opfordrede til at igangsætte en evaluering af den 11 år gamle reform.
- Mit vigtigste budskab i dag af politisk karakter er, at det vi har behov for mere end noget andet, er et centraliseringsstop, lød det fra Socialdemokratiets formand.
Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkepartis formand, deltog også i årsmødet.
Han sendte et tillykke til Landdistrikternes Fællesråd:
- Det er fantastisk godt gået. Det er ikke mange år siden, at vi havde fornøjelsen af at tage imod Landdistrikternes Fællesråd i Thyregod, hvor vi holdt mødet i Thyregod Kursuscenter. Og selv om jeg er meget stolt af vores kursuscenter, må jeg erkende, at lokalet er lidt mindre, end det vi er samlet i i dag, indleder Kristian Thulesen Dahl.
- Det vidner om et arbejde, der har sat landdistrikterne på dagsordenen og skabt et engagement omkring sagen med at skabe et Danmark i balance, understreger han.
Der er dog et men, siger Kristian Thulesen Dahl.
- Der er nogle i Danmark, som begynder at opruste imod det I, vi, er lykkedes med, og det skal vi tage dybt alvorligt, sagde Kristiansen Thulesen Dahl og nævner den avisannonce med overskriften "Stop pengestrømmen til Jylland", som en række borgmestre indrykkede i landsdækkende aviser i starten af året som kommentar til udligningordningen.
Den annoncekampagne, hvor Birgit Hansen blev hængt ud.
- Tænk hvis vi skal til at have en kamp mellem landsdele om, hvorvidt vi skal have et Danmark i balancen, sagde Dansk Folkepartis formand.
- Billedet af en række rige kommuner omkring hovedstaden, der forærer almisser til kommuner i resten af landet, er ødelæggende for debatten om et Danmark i balance, understreger Kristian Thulesen Dahl.
- Det, vi har brug for, er hele tiden at italesætte, at et Danmark i balance grundlæggende handler om, at man alle steder i Danmark har mulighed for at levere samme offentlige service til vores borgere, siger han og understreger, at udligningssystemet skal sikre lige adgang til velfærd uagtet bopæl.