Få billig frugt og grønt i Aldi
SHOPPING: I kampen mod madspil er Aldi gået sammen med virksomheden To Good To Go om at sælge overskydende frugt og grønt til reduceret pris
I tæt samarbejde med madspildsvirksomheden Too Good To Go tilbyder dagligvarekæden Aldi nu frugt og grønt til reduceret pris i kædens 183 butikker landet over.
Der vil er tale om varer, som af den ene eller anden grund ikke kan sælges i Aldi’s butikker, men som sagtens kan spises.
Alle Aldi-butikkerne vil hver dag sælge minimum to sunde lykkeposer med frugt og grønt i Too Good To Go-appen. Posen koster 29 kroner og indeholder frugt og grønt til en værdi af cirka 90 kroner. Det vil typisk være varer, der har fået lette knubs, eller hvor emballagen er blevet beskadiget.
Salget af Too Good To Go-poser med frugt og grønt er blevet testet i 33 Aldi-butikker fordelt over hele landet, og initiativet er blevet taget godt imod af såvel kunder som butiksmedarbejdere.