Seneste nyt

F-16 fly markerede 40 års dag over Sæby

Det var godt nok en kort visit, det blev til i Sæby - for det gik stærkt videre

20. januar 2020 kl. 08.01

SÆBY: Klokken 10.28, lige et par minutter før det var varslet, bragede ti F-16 fly ii én stor formation henover himlen for at fejre, at de danske F-16-jagere fylder 40 år.

Og derfor blev denne fejringsrunde fløjet over Danmark fredag formiddag.

Med start fra Læsø gik turen lige ind over Sæby. Og det var en kort fornøjelse for de omkring 30 fremmødte, som havde stillet op på første parket på Cirkuspladsen på Solsbækvej med skue udover havet mod Læsø.

For klokken 10.29, var de ti fly fløjet forbi, videre og væk mod næste overflyvningspunkt, som var Aalborg Lufthavn og herefter zig-zag ned gennem Jylland.

En god halv times tid senere var turens første etape slut og flyene landede i Skrydstrup.

Og det var godt, at der med sådan nogle F-16 fly følger høj larm.

For med den afstand og hastighed formationen passerede i, kunne man sagtens have forpasset chancen for at se F-16 flyene suse forbi på himmelen over Sæby.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste