EUC Nord er stærke på auto
Nomineret til to priser ved årets autoawards
EUC Nord har efter to nomineringer deltaget i Auto Awards i Cirkusbygningen i København.
for to år siden vandt EUC Nord prisen på grund af Autobranchens Udviklingscenter i Frederikshavn.
- De har i mange år været utroligt dygtige og har tiltrukket mekanikere fra hele Skandinavien.
- I år kastede nomineringen ingen priser af sig. Men det har jeg det fint med. Jeg ved at nomineringen også skyldes, at vi i de seneste år har fået et virkeligt højt niveau på vores grund- og hovedforløb, som har resulteret i mange nye elever og et fantastisk samarbejde med autobranchen i Nordjylland, understreger uddannelseschef Jesper Clausen.
EUC Nord var også nomineret i kategorien ’Årets merkantile skole’ og her deltog kursuschef Kasper Boelskifte-Jensen, som har ansvaret for den merkantile efteruddannelse på EUC Nord.
- Jeg er stolt af nomineringen og det var en dejlig aften i Cirkusbygningen. Vi har et tæt samarbejde med vores autoafdeling, som også var nominerede, og det er givetvis dette som har affødt nomineringen.
- Vi har planer om mange flere kurser til autobranchen – fx salgsteknik, kommunikation og ledelse – så jeg tror vi bliver nomineret i fremtiden og så vil vi da også godt prøve at vinde prisen, siger Kasper Boelskifte-Jensen.
Auto Awards afholdes hvert år.
Nomineringer til prisen foretages af et bedømmelsesudvalg.
Efter nominering kan man afgive sin stemme på autoawards.dk og til finalen i Cirkusbygningen kårer man således vinderne.