Billede beskrivelse

Etnisk dansker i ghettoen

15. november 2017 kl. 19.20

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle bryde ud, men jeg vidste, at jeg ville have mere ud af livet end mine forældre.

Det siger forfatter Morten Pape, som man kan møde på Frederikshavn Bibliotek torsdag 23. november, kl. 19.30, hvor han fortæller om sin opvækst i en af Købehavns mest berygtede ghettoer - Urbanplanen.

Der er lagt op til et medrivende foredrag af forfatteren Morten Pape, der i 2015 debuterede med den meget anmelderroste autofiktive erindringsroman "Planen", inspireret af hans egen barndom.

I de første 20 år af sit liv boede han i et af Københavns mest berygtede områder - ghettoen Urbanplanen.

Han fortæller om at være barn, vokse op og forsøge at finde sig selv i et hårdt, multikulturelt miljø - som etnisk dansker i ghettoen.

Dagligdagen med de kulturelle sammenstød og ikke mindst “os og dem-mentaliteten" med det tiltagende fremmedhad - ikke mindst efter 9/11, der kom til udtryk ved vrede, frustration og manglende forståelse på tværs af kulturer.

Morten Pape kommer også ind på det at fordømme det hele, flygte fra det og vende tilbage igen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste