Opholds- og legeområder er markeret med skilte ved zonens begyndelse og slutning
Livet her

Et lille skilt med stor betydning

31. juli 2021 kl. 07:15

Kender du færdselstavlen ’Opholds- og legeområde’? Den markerer, at al færdsel er på de bløde trafikanter præmisser, hvilket skaber større krav til trafikanters oversigtsforhold

I Frederikshavn Kommune kan du på udvalgte områder opleve færdselsskiltet ’Opholds- og legeområde’.

Skiltet giver anledning til, at du som bilist skal være ekstra opmærksom på dine omgivelser.

Her skal bilister nemlig udvise særlig hensyn til de bløde trafikanter og max køre 15 kilometer i timen i området.

Færdselsregler i et opholds- og legeområde

1.De kørende skal udvise særlig hensyn og opmærksomhed over for gående.

2.Kørsel i området må kun ske med max. 15 km/t.

3.Det er kun tilladt at parkere inden for afmærkede parkeringsbåse.

4.Kørende har ubetinget vigepligt ved udkørsel fra et opholds- og legeområde.

5.Du må gerne standse i 3 minutter eller foretage en kontinuerlig af- og pålæsning uden for afmærket parkeringsbås.

6.Det er tilladt at opholde sig og lege på vejen i hele dens bredde.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu