Et kig ind i Sæbys fortid

08. juli 2020 kl. 08.00

KOMMUNEN: Kystmuseet havde i juni premiere på en guidet rundvisning på museet i Sæby.

Den fortsætter i juli og august på udvalgte torsdage og her kan man få sig en fascinerende rejse gennem Sæbys historie og høre om ”Købstad, Kunst og købstadsturisme”:

- Sæby betyder byen ved havet, og det er havet, der altid har været byens drivkraft, fortæller Henrik Krog Houmøller, der er formidler på Kystmuseet.

I middelalderen var det Vendsyssels biskopper, der udviklede fiskerlejet til middelalderens førende havneby, og i 1800-tallet, var det landets kunstnerelite, der genopdagede byen med den skønne bøgeskov og stille købstadsidyl.

- Kunstnerne udbredte kendskabet til Sæby og det førte til, at byen blev en af landets tidligste turistdestinationer, siger Henrik Krog Houmøller.

Omvisningerne er gratis for museets gæster ved betalt entré og de finder sted 9/7, 16/7 og alle torsdage i august fra 14-15.

Udover disse torsdage, kommer der også formidling til de mindste, da museet tirsdag i uge 28 og 29 vil holde en børnerundvisning i museet skolestue.

Her kan børn prøve kræfter med skolen i gamle dage og måske lærer de at skrive på griffeltavler.

Det er også klokken 14 arrangementet starter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste