Et brag af et loppemarked
LOPPEMARKED: KFUM-spejderne har samlet ind i to år og nu varer det ikke længe inden alt bydes ud
Efter to års aflysninger er forventningerne til Vendsyssels vel nok største loppemarked helt enorme i år.
Og det er der også god grund til for alt er fyldt til bristepunktet, så det bliver et kæmpe marked, KFUM-spejderne i Gærum indbyder til.
Det sker lørdag 18. september ved spejderhytten fra kl. 10.00-17.00.
Markedet er med til at sikre driften af Gærums-gruppens daglige spejderarbejde.
Og det indledes i uge 33 på de sædvanlige mødeaftener, og lederne håber nu på et spejderår uden nedlukninger.
Nye børn, som ønsker at blive spejdere, indbydes til at starte omkring 1. september.