Billede beskrivelse

Endnu en Bonus til byens bilister

01. maj 2017 kl. 07.00

I starten af det nye år fik Frederikshavn sin egen Bonus-station, og nu kommer det lokale koncept også til Gærumvej centralt i byen, hvor den gamle Uno-X friskes op og ændrer navn.

Kort efter nytår blev det offentliggjort, at bilisterne i Frederikshavn fik en Bonus, da Uno-X stationen på Koktvedvej 37 skiftede udseende og navn. Nu er der endnu en Bonus på vej, og tankstationen på Gærumvej 38-40 skifter således også farver, navn og logo. Den nye Bonus-station vil, ligesom stationen på Koktvedvej, fortsat have fokus på hurtig selvbetjening og lave priser, men fremover med mulighed for større lokal forankring.

Stationen på Gærumvej 38-40 kan med kæde- og navneskiftet i højere grad end hidtil tilpasse sig de lokale forhold - præcis som det er tanken med alle de øvrige 130 nye Bonus-stationer. På stationen, der ligger centralt tæt ved havnen, vil der derfor næsten altid være mennesker, så man kan møde andre lokale over standeren og hurtigt få fyldt brændstof på sin bil.

- For at imødekomme vores kunders behov forskellige steder i landet har vi valgt at dele Uno-X netværket op i to kæder. Det er vi godt i gang med, og i løbet af første halvår 2017 skifter over 130 Uno-X stationer til Bonus. Bonus er kendetegnet ved at være mere lokal med mulighed for flere serviceydelser og aktiviteter, end man vil se det på de tilbageværende Uno-X stationer, fortæller Georg Hansen, der er netværkschef i Bonus.

- De nye Bonus-stationer vil stadig virke efter et selvbetjent koncept og modtage alle betalingskort, men de specifikke udlejere på tankstationerne får langt mere frihed og råderum til at udvikle og tilpasse sig i forhold til det lokale samfund. Derfor tror vi også, at den nye Bonus på Gærumvej sammen med den eksisterende på Koktvedvej kommer til at klare sig rigtig godt og bringe noget nyt til området.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste