En sæson, der aldrig fik vinger

Dansk ishockeys flagskib - Metal Ligaen - er i disse dage for alvor gået ind i sin afgørende fase.

Snart sættes semifinalerne i gang, og for de fleste hockeyfans er det nu, at sæsonen virkelig kulminerer.

Frederikshavn White Hawks er desværre ikke en del af det spændende playoffs, og det er faktisk første gang siden 2012, at holdet ikke spiller med om medaljerne.

Intentionerne var uden tvivl gode nok, og blandt høgenes fans lever et tiltagende håb om snart at se guldhjelmene tage ophold i Frederikshavn igen.

De havde håbet, at det skulle være i år, det er nemlig ikke sket siden 2000.

Men der var allerede tidligt på sæsonen tegn i sol, måne og stjerner på, at White Hawks kunne løbe ind i problemer. Træningskampene gav det første hint.

I fire opgør blev det kun til en enkelt sejr.

Det norske hold fra Manglerud blev slået 3-1, men siden fulgte fire nederlag på stribe, blandt andet to mod arvefjenderne fra Aalborg Pirates.

De sved hos høgenes fans, allerede inden turneringen var gået i gang.

Og det skulle sådan set ikke blive meget bedre, da Metal Ligaen så meldte sin ankomst.

White Hawks viste sig at være temmelig ustabilt spillende.

Bedst som man troede på holdet, løb det ind i trælse nederlag, der så igen afløstes af uventede sejre.

I erindringen står eksempelvis tydeligst, at White Hawks fik storstryg af Rungsted Seier Capital, da man i september var på besøg på Strandvejen for at møde den tidligere høge-coach Peter Johanssons nuværende tropper.

Det blev 6-0 til hjemmeholdet, og der var nok én og anden frederikshavner, der løftede øjenbrynene.

Rungsted har det normalt svært, når modstanderen er White Hawks.

Det styrkeforhold havde tilsyneladende ændret sig.

På den anden side skulle det ikke tage holdet mange kampe at rejse sig, og allerede i rundens næste opgør - en udekamp mod Herlev Eagles - fik kaptajn Rasmus Søndergaard og hans holdkammerater revanche.

Det blev til en storsejr på 7-2 i Ørneborgen, som Herlevs hjemmebane kaldes.

Og helt fint så det ud, da førerholdet Herning Blue Fox nogle dage senere kom til Frederikshavn og troede, de skulle bygge videre på en god form.

De måtte tro om igen, for Nick Olesen og hans angrebskolleger var i sprudlende humør.

White Hawks afgjorde den kamp allerede i løbet af de første fire minutter, hvor man bragte sig foran 4-0.

Det hele endte 8-2, og stemningen var til at tage og føle på i Scanel Hockey Arena.

Men det holdt ikke.

Alting har en ende - en regnorm har ganske vist to - men White Hawks´ ellers ret gode hjemmebanestatistik fik definitivt en ende i denne sæson, og her ligger en stor del af forklaringen på, at holdet tidligt røg ud af det gode selskab.

Man hører tit fra andre Metal Liga-spillere, at Frederikshavn er et af de sværeste steder i landet at spille.

Sådan har det ikke været i år.

White Hawks tabte hele 16 kampe på hjemmebane i denne sæson, og ingen ishockeykyndige i denne by erindrer, at det tidligere er sket.

Det uindtagelige fort udviklede sig til et flagrende telt, der kunne pustes omkuld af snart sagt alle.

Selv det absolutte bundhold fra Hvidovre Fighters kom til Frederikshavn og tog alle tre point.

Ishockeyfans er ikke uden humor, og mange mente, at White Hawks skulle gå efter en placering, der gav dem flere udekampe end hjemmekampe.

Omtalte nederlag til Hvidovre Fighters betød så i øvrigt, at White Hawks satte sin top-fire placering over styr og blev nummer fem. Og så husker vi alle, hvordan det gik.

Aalborg Pirates havde frækhed nok til at vælge White Hawks som modstander i kvartfinalen.

Det forekom velbegrundet, og som bekendt skulle aalborgenserne også kun bruge fire kampe til at sende høgene på ferie. Sæsonen var ovre, før den nåede at blive rigtigt spændende.

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, siges det.

White Hawks får ikke medaljer i år.

Til gengæld har man god tid til at forberede den kommende sæson.

Og set udefra virker det indlysende, at man hos klubbens ledelse spørger sig selv, om holdet skal tilføres noget, det ikke havde i år.

Spillere, der kan kunsten at producere mål, når man er i overtal, eksempelvis.

Nye spillere kommer uden tvivl til, og helt givet er det også, at mange stopper.

Mark Müller Larsen - den solide back - har allerede annonceret sit karrierestop, og der skiftes med garanti kraftigt ud i staben af udenlandske spillere.

Det helt store spørgsmål blandt høgefans er imidlertid, om coach Mario Simioni også er i Frederikshavn i den kommende sæson. Han er rygtet alle mulige andre steder hen.

Vi får svarene i løbet af de næste måneder.

Tekst: Jesper Larsen