Billede beskrivelse

En kold tid vi lever i

PENGE: Hjælpepakke til cirka 150 ældre medborgere

15. november 2020 kl. 12.13

Ældre Sagen, Sæby har modtaget et beløb fra regeringens sommerpakke, og oprindeligt havde vi tænkt os at holde en sammenkomst for alle +65-ere i Manegen, men det har de seneste restriktioner sat en stopper for.

I stedet inviterer vi nu til et ”spis-sammen hver for sig” arrangement søndag 29. november, hvor vi vil forsøge at nå ud til mange ældre +65 på en anderledes måde.

I samarbejde med restaurant Hjørnet i Sæby inviterer vi på en menu bestående af forloren hare og citronfromage. Maden kan hentes fra kl. 12.30.

Bestillinger kan kun ske på telefon 98 46 48 46 eller 98 46 23 68 fra fredag d. 20. november kl. 10 efter ”først til mølle” princippet.

- Vi håber på denne måde at kunne bringe lidt opmuntring til vore ældre medborgere i en ellers svær tid, skriver Svend Erik Madsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste