Billede beskrivelse

Elvin sælger massevis af is, selvom det er koldt: Især dette produkt sælger godt

27. august 2022 kl. 12.15

Sommeren har været fantastisk, i hvert fald når man sælger is til lækkersultne gæster i Bangsbo-området. Der har nemlig været mange gæster i sommer, og lysten til en is har ikke været særlig afhængig af vejret. Elvin Frandsen, der driver Ishuset ved Møllehuset, glæder sig over, at folk køber is, selv når det regner og er småkoldt.

Så får de bare isen pakket ind og tager den med hjem foran fjernsynet.

Elvin Frandsen oplyser videre, at ishuset i år har haft rigtig mange udenlandske kunder. Især er der en markant stigning i cykelturisterne. Både turister og frederikshavnere har forelsket sig i det forholdsvis nye produkt, Bubble Waffles, hvor man får sin is i en friskbagt vaffel.

Ishuset ved Møllehuset har åbent hver dag fra 11.00 til 21.30 helt frem til søndag 2. oktober uanset vejret. Det er en uge længere end tidligere år. I slutningen af september holder Elvin Frandsen høstfest og pynter hele området omkring ishuset op med græsker-lygter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste