Elling Å er på pumperne
Frederikshavn Kommunes Park & Vej melder igen om forhøjet vandtand ved Elling Å.
Onsdag aften klokken 19 gik vores alarmerne og pumperne ved Elling Å blev sat i gang.
Siden har pumperne kørt to steder langs åen, hvor oversvømmelser kan genere mest.
Det er ved hovedvejen til Skagen, hvor den smalle passage under vejen tidligere har sat en prop i udløbet til havet, og ved boligområdet på Vestergaardsvej, hvor man har lavet to kunstige søer til at pumpe vandet fra åen over i,
- Vi har haft kraftig og langvarig regn nytårsaftensdag, og med regnvejret i går kunne åen ikke aftage mere, forklarer Peter Nielsen, teamleder ved Frederikshavn Kommunes Park & Vej, der også melder om problemer med vand på Vrangbækvej sydvest for Frederikshavn, hvor en skrænt skredet ud.