Ekstra penge er bare OK
KOMMUNEN: OK giver Skagen Badmintonklub 30 procent ekstra i sponsorstøtte, så de får hjælp til at komme igennem coronakrisen
Der skulle have stået godt 14.000 kroner på sponsorchecken til klubben, men OK har denne gang valgt at lægge 30 procent ekstra oveni, så Skagen Badmintonklub får ekstra økonomisk hjælp til at klare sig igennem denne udfordrende tid.
- Vi har haft stor succes med at starte ”familiebadminton”. Og ligeledes med badminton, leg og hygge om fredagen for de yngste klasser, efter et samarbejde med skolerne, siger formanden for Skagen Badmintonklub Dorte Ledet, og hun forklarer videre:
- Vi har også fleksifjer, hvor der kommer omkring 30 spillere, og mange af medlemmerne her er forældre til vore børn og unge. Vi har ca. 200 medlemmer i alt, og her af er der ca. 60 spillere er under 18 år.
Skagen Badmintonklub har måttet udsætte den årlige skoleturnering i samarbejde med DGI. Det er ellers er et arrangement, der plejer at give medlemstilgang, når børn og unge prøver at spille, og opleve kammeratskabet i klubben.
- Vi er selvfølgelig meget glade for de ekstra 30 procent vi har modtaget, og kan kun opfordre vore medlemmer til at støtte OK, da det jo give os ekstra indtægter og dermed muligheder. Vi har eksempelvis en stor udfordring i at få trænere til klubben, så derfor er al hjælp kærkommen, siger Dorte Ledet.
Det kan godt betale sig at tanke hos OK.
Nu har Skagen Badmintonklub modtaget næsten 19.000 kroner.