Ekstra hænder til træningen
FfI Speciel OlympicS: Havde unge fra Landsforeningen Autisme med til træningen
Stemningen var i top, da der til onsdagens special olympic træning var unge fra Landsforeningen Autisme der trænede med eller kiggede på til håndboldtræningen med efterfølgende fællesspisning i Arenaen.
- Vi har et helt fantastisk fællesskab, og der er plads til alle, fortæller Hanne Houman, som er en af fem ledere for holdet. Og i dag var der ovenikøbet flere nye spillere – så vi var over 20 fortæller Hanne videre.
Onsdagens træning var aftalt med Mona Petersen fra Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland, som er frivillig tovholder på autisme området i Frederikshavn.
Der er i forvejen 6 spillere med autismespektrum-diagnose.
- Vi ved alle hvor vigtig det er at være med i et fællesskab, så var det fantastisk dejligt at blive inviteret inden for hos FfI Speciel Olympic, og samtidig er det også sundt at få pulsen op – og have det sjovt med ligestillede fortæller Mona videre.
Der blev gået til den – og på håndboldholdet er det vigtigste at få sig rørt og ha det sjovt.
Hvor god man er til at kaste og gribe er ikke det primære, fortæller Hanne Houman, som håber på, at de nye til træning har mod på at komme igen.
Hvis du har lyst til at se nogle kampe, så er der hjemmestævne i Idrætshallen fra kl. 10.30 – 14.00 på lørdag.