De specielle porcelænsfigurer er blandt de fundne tyvekoster. Foto: Nordjyllands Politi
Livet her

Efterlyser ejerne af tyvekoster

04. november 2020 kl. 09:59

SKAGEN: I forbindelse med en ransagning på en adresse i Skagen er der fundet en lang række tyvekoster.

Politikredsens efterforskningscenter i Frederikshavn vil nu forsøge at finde de originale ejere af tyvekosterne.

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet er kommet i besiddelse af tyvekosterne i forbindelse med efterforskningen af et indbrud i et sommerhus på Jens Bergs Vej i Skagen, der blev begået af en 50-årig mand mellem 6. og 15. september. Ved ransagningen af mandens adresse fandt de tyvekoster, der stammer ikke stammer fra indbruddet i sommerhuset.

- Vi fandt ved ransagningen en del effekter fra det nævnte indbrud, men vi fandt også mange andre effekter, som vi vurderer stammer fra andre indbrud, siger politikommissær Peter Skovbak.

Blandt tyvekosterne er der malerier, værktøj, en Soundboks, alkohol, elektronik og porcelæn.

Hvis du har haft indbrud og stadig mangler nogle ting, så kan du se, om det er dine ting, der efterlyses på Nordjyllands Politis hjemmeside.

- Vi formoder ud fra vores efterforskning i sagen, at eventuelle gerningssteder er villaer og fritidshuse i Skagen og omegn, pointerer politikommissæren.

Har du oplysninger om indbruddet på Jens Bergs Vej, eller er dine ting efterlyst, så kan du kontakte politiet på 114.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu