Billede beskrivelse

Dynamisk duo på museum

21. oktober 2022 kl. 12.16

SKAGEN: Der blev ikke sparet på dynamikken og ej heller på mimikken, da cellisten Maja Bogdanovic og violinisten Daniel Rowland, bød på M. Ravels Sonate for violin og cello i Plesnersalen på Skagen Museum torsdag aften.
Som solister ved Skagen Kammermusikfestivals koncert tog det velspillende hollandske ægtepar publikum med storm, både sammen og hver for sig, og da med den danske pianist Martin Qvist Hansen ved flyglet.

Billede beskrivelse


Griegs voldsomme men også meget lyrisk smukke Sonate for violin og klaver nr 3, opus 45, N. Boulanger, tre stykker for cello og klaver og Brahms klavertrio nr 2 i C-dur, opus 87, gjorde koncerten til en spændende sammensat oplevelse.
Årets kammermusikfestival i Skagen med violinisten Ana Faitosa som kunstnerisk leder og med også prisvindende unge danske musikstuderende som elever fortsætter ugen ud i Kulturhus Kappelborg og med afslutningskoncerten i Skagen Kirke lørdag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste