Billede beskrivelse

Drømmen om fjernvarme er tæt på målet

04. maj 2023 kl. 16.52

Fristen for at tilmelde sig fjernvarme i Elling og indbetale 30.000 kr. for tilslutningen er udløbet, men der er en allersidste mulighed hen over weekenden.

Kravet fra Strandby Varmeværk for at føre fjernvarmen til Elling var mindst 250 tilslutninger, men ved fristens udløb var man kun nået lidt over de 200. 

Da der kan være lidt tidsmæssig forsinkelse ved bankoverførsler, har varmeværkets ledelse og fjernvarmegruppen i Elling aftalt at holde et nyt møde på mandag. Det betyder så også, at det lige præcis kan nås at tilmelde sig ved en straks-overførsel.

- Vi er ganske tæt på målet, og i arbejdsgruppen er vi fortsat optimistiske. Vi tror på, at de sidste indbetalinger vil bringe os helt i mål, siger Kurt Christensen fra arbejdsgruppen. 

- Men det ved vi med sikkerhed på mandag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste