Drøm lever trods bump på isen

Sportens verden er fuld af drømme.

Enhver sportsinteresseret purk med respekt for sig selv har drømt sig til stor hæder og alverdens ære. Men virkelighedens verden tager sig oftere noget barskere ud, end en barnedrøm kan rumme, og man kan tapetsere vidt og bredt med sportsfolk, der har oplevet bristede illusioner.

For 21-årige Mikkel Aagaard, ishockeyspilleren med rødder i Frederikshavn White Hawks, har livet som professionel sportsmand vist sig fra sin brogede side. Med opture og store skuffelser.

De sejlivede

Og om nogen kan Mikkel Aagaard skrive under på, at kun de allermest ihærdige og sejlivede slår igennem.

For et par år siden flyttede han fra Frederikshavn og til Nordamerika for at forfølge drømmen om en gang at kunne begå sig i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Aagaard var stadig juniorspiller, men var blevet spottet af klubben Niagara Icedogs, blandt andet fordi han havde gjort det godt på Danmarks U-20 landshold, der leverede overraskende præstationer ved VM.

Og selv om Mikkel Aagaard senere blev byttet til en anden klub, Sudbury Wolves, så fik han overraskende en invitation til at deltage i den legendariske NHL-klub Calgary Flames´ træningscamp. Og så kan det nok være, at en rutsjetur af de større gik i gang.

- Ja, jeg kom med på træningscampen, og det var i sig selv bemærkelsesværdigt. Jeg var jo ikke draftet af klubben, jeg havde bare fået en invitation. Men det gik godt, og da der skulle laves et cut til den maincamp, som alle NHL-hold afholder inden sæsonstarten, var jeg så heldig at være med. Jeg spillede blandt andet i en kamp mod Edmonton, og det gik ret godt. Kort tid efter ringede min agent til mig og fortalte, at Calgary-organisationen ville skrive en envejs AHL-kontrakt med mig, og det lød rigtigt godt. Meningen var, at jeg skulle spille og udvikle mig på deres satellithold, AHL-holdet Stockton Heat. Og allerede næste morgen fløj jeg til Stockton i Californien for at deltage i deres AHL-træningscamp.

AHL er forkortelsen for American Hockey League, og det er den liga, hvor NHL-klubberne ofte lader deres kommende stjerner udvikle sig.

En stor chance

For Mikkel Aagaard var det en stor chance at få lov til at spille i AHL, men det skulle alligevel ikke blive her, han i første omgang skulle opholde sig permanent:

- Nej, og jeg gjorde det ellers fornuftigt på Stocktons træningscamp. Jeg var med hele vejen, lige indtil dagen før vi skulle spille den første kamp i AHL. I Calgary Flames, som altså er NHL-holdet, der ejer Stockton Heat, var de ikke færdige med at rense ud, og et par spillere blev sendt ned til Stockton.

Det kostede mig pladsen på holdet, og sammen med min agent, Bjarne Madsen, og Stocktons trænerteam blev det besluttet, at jeg skulle træde et skridt længere ned og spille for Adirondack Thunder i ECHL (East Coast Hockey League), som var satellitklub til Stockton.

Det var jeg mildt sagt ikke tilfreds med. Jeg var skuffet og vred. Jeg havde jo skrevet en AHL-kontrakt, fordi jeg ville spille i AHL.

Af kort varighed

Klubben Adirondack Thunder holder til i upstate New York, og det er på alle måder langt fra Californien. Men Mikkel Aagaard havde besluttet sig for, at opholdet kun skulle være af kort varighed, så han arbejdede stenhårdt på at bevise, at nogen havde taget fejl:

- Jeg var igennem hele scenariet af følelsesudbrud, men jeg ville bevise, at jeg hørte til i AHL. Og så gik det faktisk ret godt. Jeg genfandt spilleglæden, og jeg fik produceret en del point. . Det gav bonus, for kort tid efter blev jeg kaldt op til Stockton Heat i AHL igen.

Men heller ikke denne gang formåede Mikkel Aagard at bide sig fast hos AHL-klubben. Igen blev han ofret til fordel for NHL-spillere fra Calgary. Og så gik turen tilbage til Adirondack, hvor Aagaard igen indtog en førende rolle på holdet.

- Igen lod jeg mig ikke slå ud. Jeg besluttede mig atter for at arbejde hårdt for at komme tilbage, og denne gang var det nemmere. Jeg havde fået et ret godt forhold til mange af spillerne på Stockton Heat-holdet. Der var flere svenskere, jeg blev tæt med, og mange af spillerne var på min alder, og jeg havde mødt flere af dem, da jeg spillede juniorhockey i Niagara og Sudbury. Og jeg ville hellere være sammen med dem end en 36-årig veteran, der spillede for lige at få det sidste med. Så i denne omgang spillede jeg 20-25 kampe i ECHL, inden jeg igen blev kaldt op til Stockton Heat.

Omtumlet tilværelse

Som det fremgår, lever Mikkel Aagaard i denne tid en noget omtumlet tilværelse, men heldigvis har han indgået en envejs AHL-kontrakt, og det betyder i al sin enkelthed, at han bliver aflønnet, som var han fast spiller i AHL.

Og efter endnu en tur tilbage til sin ECHL-klub blev Aagaard definitivt rykket op på AHL-holdet i Stockton Heat kort efter jul, og han spiller resten af sæsonen færdig her.

- Og så får jeg bevist, at jeg kan spille i den liga, og jeg kan mærke, at de er glade for mig. Jeg flytter i hus sammen med to andre. Det hele spiller, som jeg gerne vil have det til, og jeg falder for alvor til.

Spiller slutspil

Med Stockton Heat spiller Mikkel Aagaard siden slutspil, men holdet bliver hurtigt slået ud. Sæsonen var imidlertid ikke overstået, for Aagaard bliver kaldt hjem til det danske landshold, der skal spille VM i Køln.

Mikkel Aagaard får fast plads i landsholdets fjerdekæde, og får blandt andet fornøjelsen af at spille sammen med Frederikshavn White Hawks´ Mathias Bau, der sjovt nok netop har skrevet kontrakt med en AHL-klub. Med landsholdets deltagelse i VM i Køln sluttede en yderst turbulent sæson for Mikkel Aagaard.

I skrivende stund har han ikke kontrakt med nogen klub. Men skulle Nordamerika ikke være interesseret i Aagaard til den kommende sæson, er han ikke i tvivl om, hvor karrieren i givet fald fortsætter.

- Det har givet mig en hel masse optimisme, at jeg fik bevist, at jeg kan spille på AHL-niveau. Så jeg vil helst tilbage til en klub i AHL. Men ellers vil jeg tilbage til Europa, og så kunne lande som Finland, Tyskland og Sverige være muligheder. Det skal i hvert fald være et sted, hvor jeg kan udvikle mig og tage næste step.

Og så er der lige det der med VM.

Til næste år er Danmark for første gang vært for et verdensmesterskab i ishockey. Det bliver det største sportsarrangement på dansk jord nogensinde, og mange vil give den venstre arm for at kunne være med. Mikkel Aagaard vil også gerne være en del af et dansk VM-hold på hjemmebane, men andre mål kunne også friste.

Helt specielt

- VM hjemme er noget specielt. Det sker sikkert kun én gang i min karriere, at VM kommer til Danmark.

- Det bliver stort, og selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig at være med til det. På den anden side har jeg det også sådan, at det er noget ekstraordinært at vinde titler med et hold, du er sammen med en hel sæson. Det er også stort, og i Nordamerika regnes det for noget særligt.

- Man er noget, når man har vundet noget. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at vinde noget.