Billede beskrivelse

Dit liv – din historie

19. august 2021 kl. 17.00

Vi skaber alle vores egen historie gennem de handlinger og valg vi træffer gennem livet.

Din historie er interessant for dig og din familie. Desuden kan den være en vigtig brik til at forstå vores samlede historie.

- Jeg ville ønske, at jeg havde hørt bedre efter, når min far og mor fortalte om deres liv, venner og familie. Og det ville have været godt, hvis de langt mere konsekvent havde skrevet i deres fotoalbum, siger arkivar Erik S. Christensen, Nordjyllands Kystmuseum.

Billede beskrivelse

Derfor opfordrer han og Rasmus Konge Jensen, der er projektleder på ”Pas på dig selv mand”, til at man bliver bedre til at fortælle eller nedskrive sin egen livsfortælling eller historie, om man vil.

- Dét at give sin egen historie videre har stor værdi for både én selv og andre. Et lille skriv i en lommebog er langt bedre end ingenting, siger projektleder Rasmus Konge Jensen fra Frederikshavn kommune.

Billede beskrivelse

Mere end et år med corona-time-out, har sat tankerne i gang, ikke mindst blandt de, der har oplevet større ensomhed gennem mere end et år.

Mange har i den forbindelse stillet sig selv spørgsmålet, hvem er jeg, hvor kommer jeg fra og hvad betyder min familie og venner.

Mange af vi mænd vil gerne hjælpe både os selv og andre, men det kræver, vi er afklarede med os selv og vores netværk. Noget som Rasmus Konge Jensen har oplevet det sidste års tid.

Det at bearbejde sin egen livshistorie, hvad enten det er for sin egen skyld, af hensyn til sin familie eller vores store fælles historie, kunne være en idé.

Billede beskrivelse

Derfor inviterer de to alle mænd over 60 år til en aften i ”Værkstedet”, Skolegade 8 i Frederikshavn.

Så kom alene eller hiv fat i din ven eller nabo og hør om han vil med

Her vil arkivar Erik S. Christensen fortælle om, hvordan man kommer i gang med sin egen livshistorie.

Han har prøvet det før som initiativtager til Værfts Historisk Selskab, som begyndte som et historieprojekt oven på lukningen af Frederikshavn Værft Danyard.

- Vi håber at mange frivillighedsorganisationer vil kigge forbi og fortælle om de initiativer de har for vores ældre målgruppe, som på længere sigt kan bidrage til et godt netværk, siger Rasmus Konge Jensen.

Arrangementet i ”Maskinhallen” finder sted tirsdag 31. august klokken 18 til 22.

I erkendelse af at man kommer længere med god mad vil vi begynde med en let anretning til en pris af 50 kroner, hvorfor tilmelding er nødvendig.

Tilmelding kan ske senest mandag 23. august på mail ech@kystmuseet.dk,

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste