Det viser jeg mine gæster
KOMMUNEN: For alle, der kender Michael Nielsen kan der ikke være tvivl om, hvad han vil vise sine gæster. Det er naturligvis hans et og alt - Palmestranden. Michael passer og plejer palmerne gennem hele året og får det til at spille på Palmestranden, når pinsen kommer og palmerne skal ud. Vi giver ordet til Michael Nielsen:
Rolf Jensen, der er fremtidsforsker har engang sagt her I Frederikshavn: Kære alle sammen. I sidder på et guldæg. Brug det - det er lige uden for jeres vinduer. Udnyt nu det vand.
Og præcis det udsagn er mit udgangspunkt for min tur med mine gæster.
Foran jer ser i Palmestranden.
Den er 600 meter lang og 30 meter bred.
I år er den benådet med 97 palmer - palmer, der dels står i trækasser og dels er nedgravet.
Palmestranden er bygget op som et haverum.
Palmerne er plantet så det virker naturligt, og hver palme er udvalgt.
Det skal være det bedste af det bedste hver gang.
Der skal være pænt og ryddet op for at alle får den bedste oplevelse.
Og jeg tror på at de kommer igen.
Vi startede i 2004 med 20 Hørpalmer, og at det vore gæster ser i dag, har det udviklet sig til.
Men også stedet historie er vigtig.
Jeg fortæller også om Hirsholmene og om Trollepuds Forfatteren Dine Skafte Jespersen, der ligger begravet på Holmen, også lidt om Stenbruddet, og om Røven af 4. Division fra 1864.
Der er også fortællingen om områdets 24 Bunkere fra 2. Verdenskrig, lidt om Skansehavnens historie og gerne også noget om Tordenskiold og hans breve.
Og skulle der snige sig en Fritidsdykker ind i flokken af gæster, så får hun eller han også en fortælling om det unikke dykkersted vi har ved gassøjlerne.
God sommer under palmerne i Frederikshavn.