det sker i oktober
For os der er lidt oppe i årene, er der en særlig vending fra et Otto Leisner-show, der har bidt sig fast - nemlig På med pilen, Palle.
Og har man lyst til at sætte pilene til vægs, så er arrangeres der på Strandgården i dag dart for mænd - også for Palle.
Første pil kastes kl. 9.
Men ud over denne aktivitet er der også andet der byder sig til denne dag.
09.00: Billard. Strandvej 65, Strandby. Arr. Aktivitetscentret Strandgården.
Kl. 09.15: Der spilles forskellige spil. Strandvej 65, Strandby. Arr. Aktivitetscentret Strandgården.
Kl. 09.30-11.30: Legestue i Hånbækkirken, Hånbækvej 4. Arr. Bangsbostrand Kirke.
Kl. 10.00-12.30: Hjernesagen i Frederikshavn byder på socialt samvær i en hyggelig og venskabelig atmosfære. Du kan beskæftige dig med den aktivitet du har lyst til - også hvis det blot er at drikke en kop kaffe og få en sludder. Gratis for medlemmer, kaffe/te og brød kr. 20,-. Anholtvej 4, 1 sal (der er elevator). Arr. Værestedet Hjerneaktiv.
Kl. 10.00-16.00: Bunkermuseet er åbent, og der arrangeres skattejagt for børn og barnlige sjæle i det befæstede terræn. Gratis for børn. Mødested er Bangsbo Fort, Understedvej 21. Arr. Kystmuseet Bangsbo.
Kl. 12.45: Fysisk træning. Kun for tilmeldte. Strandvej 65, Strandby. Arr. Aktivitetscentret Strandgården.
Kl. 13.00: Billard. Strandvej 65, Strandby. Arr. Aktivitetscentret Strandgården.
Kl. 13.00: ’Esmaralda, den rare heks’. Kom og mød den 102 år gammel heks og se hende trylle og lave et værre postyr. Fra 2-10 år. Pris kr. 25,-. Arr. Frederikshavn Bibliotek.
Kl. 13.30: Bankospil på Ingeborghus. Alle er velkomne. Ingeborgvej. Arr. Centerrådet Ingeborghus.
Kl. 19.00-21.45: Squaredance i Kommandantboligen. Arr. Frederikshavn Squaredance Klub.