Billede beskrivelse

Det gik slag i slag til fastelavnsfesterne

13. februar 2024 kl. 11.01

Prinsesser, hekse, riddere og figurer fra Frost med flere viste sig flot frem i den forgangne weekend, hvor tre af byens forretningsdrivende havde arrangeret fastelavnsfester.

Sæby Cykler, Meny Sæby og Hobby & Retro havde åbnet dørene og ophængt forskellige størrelser tønder, som børn fra to-års alderen til 15 år kunne se en udfordring i at få til at splintres.

Billede beskrivelse

Båndet sprang da børnene køllerne svang, og slikket sammen med stavene svandt.

Hos Meny ledte Iben Karlsen slagets gang og snart var der fundet kattedronninger og konger som fik overrakt kroner og gavekurve til de heldige / dygtige børn.

Billede beskrivelse

Iben var ligeledes med til at udvælge den bedst udklædte pige og dreng.

Helt fortjent gik prisen til Silvia som et Gram køleskab og drengeprisen blev delt mellem Milas og Lucas, der begge havde forklædt sig som automater med legetøj og slik.

De kreative udklædninger kunne bære præg af, at et par entusiastiske bedsteforældre havde være med inde over udklædningerne.

Billede beskrivelse

Hos Sæby Cykler, Meny Sæby og Hobby&Retro var der i alt mødt omkring 200 glade børn med forældre og bedsteforældre.

Billede beskrivelse

Efter at de ophængte tønder var blevet slået ned og indholdet tømt, kunne de fremmødte hygge sig sammen med kaffe, sodavand, rundstykker og bagværk der hører højtiden til - så kan det ikke blive meget bedre.

Alle tre arrangører lover, at de til Fastelavn næste år står klar med tønder og kroner.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste