Blackhawks dameliga med det ene ben i semifinalen efter sikker sejr i København.
Livet her

Det ene ben i semifinalen

03. maj 2021 kl. 12:30

Hjemmeholdet fra Hafnia FC havde kun luft til én periode. Den benyttede de til gengæld med at komme foran 1 – 0, men Blackhawks pigerne fik hurtigt rystet den lange tur ud af benene, fik udlignet inden pausen og derefter så de sig ikke tilbage.

I 2. og 3. periode var der kun et hold på banen og med periodecifrene 0-7 og 0-5, fik Hafnia for alvor ørerne i maskinen mod de letbenede frederikshavnerpiger, hvor Blackhawks på dagen havde en gennemsnitsalder på 17½ år.

Et par af de mere erfarne piger havde fået en kamppause, bl.a. førstemålmanden Stine Moselund.

Her hoppede de to unge målmandstalenter, 17-årige Sofie Lovén Laursen og 14-årige Mila Rich, ind i stedet og stod begge på skift en flot kamp.

Også de tre unge, Michala Marinussen, Caroline Baand og Sofie Vestergaard Frederiksen fik masser af spilletid.

Sofie V. Frederiksen endda så flot, at hun fik scoret 2 mål, hendes første på ligaholdet.

2. kvartfinale spilles i Abildgaardhallen lørdag 8. maj.

Hvis den ender succesfuldt for Blackhawkspigerne er semifinalen sikret.

Det kan blive en semifinaleserie mod Århus FK, som i deres første kvartfinale vandt over Hvidovre 4 -1.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu