Der var dømt night game

Dronninglund Gymnasiums elever holdt ud til den lyse morgen - og lidt til

10. marts 2020 kl. 06.01

DRONNINGLUND: League of legends eller blandt venner bare LoL, CSgo, Just dance, Mario Cart, Sims, Call of Duty, World of Warcraft, Diablo, Fortnite – og ja, så var der også lige gang i brætspil og dans efter computer – Just Dance – med andre ord: Game Night på Dronninglund Gymnasium.

Og lægger vi dertil 80 pizza’er og masser af chips samt endeløse mængder af Cola’er og andre alkoholfrie stimulerende drikke, ja så kunne de små 80 elever ikke andet end holde sig vågen hele natten og frem til den lyse morgen. Og så var der selvfølgelig også en sandwich til natmad.

Efterhånden som natten skred frem trak flere af eleverne dog ud klasseværelserne for at se film eller serier for så senere at vende tilbage til spillene.

Game Night er en årlig tilbagevendende begivenhed – og blandt andet også en lejlighed for ”DG Dragons” – DG’s svar på Astralis – at hverve nye gamere.

- Det kræver faktisk meget energi og endnu mere koncentration at spille seriøst. Derfor har vi på gamer-holdet også fysisk træning med i vores øvelsesprogrammer – det er ikke spil det hele, fortæller Frederik Nielsen, 3d, coach for DG Dragons, der håber, at Game Night kan være en god reklame for der venter mange kampe i de forskellige turneringer, holdet har meldt sig til.

Tidligere var det primært drengene, der mødte frem til Game Night, men i de sidste par år er der også rigtig mange piger, der har tage de mange forskellige computerspil til sig og nu er ihærdige gamere.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste