Billede beskrivelse

104 kvinder var samlet hos aktiv forening

29. marts 2022 kl. 07.15
Opdateret kl. 07.38

SÆBY: Mens langt de fleste foreninger kæmper for at få folk til at deltage i arrangementer og ganske særligt generalforsamlingen, så har piben en helt anden lyd hos Aktive Kvinder Sæby.

Her kan bestyrelsen glæde sig over flot opbakning fra den store medlemsskare både til de mange arrangementer og til den årlige generalforsamling.

Ikke færre end 104 deltog denne aften.

Sidste år måtte man aflyse generalforsamlingen på grund af pandemien, så det var en glad formand Karen Drastrup, der kunne byde de mange medlemmer velkommen til denne aften, der afvikledes i Sæby Spektrum.

Aftenen startede med et let traktement, hvorefter generalforsamlingen gik i gang.

Til bestyrelsen var der genvalg til Karen Drastrup, Birgit Erikstrup og Grethe Christensen samt 1. suppleant Yrsa Østergaard.

2. suppleant Elsebeth Kristensen modtog ikke genvalg.

Elsebeth Kristensen ønskede at træde ud af bestyrelsen efter 20 år, heraf 18 år som kasserer. Under stor klapsalver fra bestyrelse og medlemmer takkede formanden Elsebeth for det store arbejde, hun har udført gennem en lang årrække

Som ny 2. suppleant blev Birthe Mellergaard valgt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste