Den kom fra havet eller fra de blå lig

Pandemien: Den Spanske Syge ramte vores område med fuld kraft i 1918. Arkivarleder Erik S. Christensen bringer historien til os i fire afsnit. Her er det kapitel 3

22. december 2020 kl. 11.00

Wuhan og Ischgl var engang eksotisk klingende navne langt væk fra Danmark. I dag er de et skræmmende vidnesbyrd om, at en pandemi lynhurtigt kan brede sig med et effektivt transportsystem.

Men sådan har det egentligt altid været.

Eksempelvis kom Koleraepidemien i 1853 til Frederikshavn udefra.

Det skete gennem en fyrbøder på rutebåden fra København. Dengang døde 5 procent af Frederikshavns befolkning.

12. juli 1918 registrerede de første smittetilfælde i Frederikshavn.

Blandt dem var en nordmand.

Sygdommen synes at stamme fra en træningslejr for amerikanske soldater i staten Kansas, som tog sygdommen med til Europa.

At influenzaepidemien fik navnet Den spanske Syge skyldes at de første efterretninger om sygdommen kom fra Spanien, som ikke deltog i første verdenskrig, og derfor ikke havde censur på sine aviser.

Som i dag spredte konspirationsteorier sig næsten lige så hurtigt som influenzaen.

I Norge gik der rygter om, at det var spiritus som var den egentlige årsag til sygdommen, mens andre rygter ville vide, at den skyldtes giftgasserne fra slagmarkerne, som havde spredt sig over Europa.

I annoncer angreb boghandler Laage influenzaen fra den humoristiske vinkel gennem sin annoncering for sin læseklub.

Verden fik altså et tidligt vink med en vognstang om, at der kunne være noget alvorligt på vej, men valgte, ligesom i Ischgel i foråret, at ignorere faren lige frem til anden bølge ramte hårdt i oktober 1918.

Her ankom en svensk fiskekutter til Frederikshavn.

Om bord var fem af seks besætningsmedlemmer syge. En af dem så alvorligt, at han døde på sygehuset kort efter indlæggelsen, hvor der stødte en lungebetændelse til.

I Göteborg rasede Den spanske Syge endnu mere ondartet end i København.

På en dag i oktober begravedes der ikke mindre end 92 personer, som var døde af Den spanske Syge, og de svenske aviser bragte skildringer, der mindede ikke så lidt om tidligere tiders pestberetninger.

Den spanske Syge huserede slemt overalt og angreb også mange læger, hvorfor de raske læger fik et næsten uoverkommeligt arbejde i store distrikter og sundhedsstyrelsen bestemte, at studenter med 2. del af lægeeksamen kunne assistere læger på landet ved influenzatilfælde.

I december døde Søster Marie en af Metodistmenighedens Diakonisser i Frederikshavn.

Søster Marie blev kun 27 år gammel.

I Skagen havde man forbudt at benytte kirken til begravelser, og da kapellet var overfyldt af kister måtte højtideligheden foregå under åben himmel, og politimesteren i Skagen frarådede borgerne at gå til begravelse.

Sygdommen nåede for Frederikshavn og Skagens vedkommende toppen i ugerne mellem 20. oktober og 2. november, mens der for landdistrikternes vedkommen var en uges forsinkelse. Hvilket passer med at sygdommen nåede Frederikshavn over havet og blev transporteret videre af Sæbybanens tog til Sæby og derfra videre rundt i Vendsyssel.

Embedslægens rapport er i øvrigt ikke hyggelæsning.

De alvorligste tilfælde forløb meget hurtigt, og døden indtrådte ofte på tre eller dagen.

De døde var fuldstændigt sorte, og embedslægen mente at det var grunden til, at folk knyttede den sammen med pesten.

Han oplevede selv et voldsomt hurtigt forløbende tilfælde en lungebetændelse forårsaget af virussen, og patienten var lige før døden så cyanblå, at betegnelsen sort egentlig ikke var uberettiget.

Kredslægen behandlede selv 55 tilfælde med lungebetændelse med 8 dødsfald og konstaterede, at især gravide synes særligt modtagelige for den alvorlige lungebetændelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste