Den gamle avis er jævnet med jorden
Frederikshavns Avis’ tidligere domicil i Skippergade er nu så godt som jævnet med jorden.
Ikke siden krigens tid har stedet ud mod Skippergade set så bart ud som nu.
Dengang blev det gamle trykkeri til Frederikshavns Avis sprængt i luften som Schalburtage.
Ejeren - bogtrykker Vogelius - kunne efter krigen ikke få erstatning fra staten til et nyt trykkeri, så familievirksomheden blev til et aktieselskab.
Men nu er det for at bane vejen for en smukkere fremtid, at bygningerne er fjernet.
Det er Colosseum Ejendomme A/S, der i dag ejer hele hjørnet, inklusiv den store ejendom, hvor der i dag er stenhuggeri i stueetagen i den tidligere Heile-møbelforretnings lokaler.
Og selv om man har været i gang med at demontere bygningen indendørs gennem den seneste måned, så er det først nu, at huset jævnes med jorden.
Endnu mangler der stadig nogle underskrifter før direktør Brian Severinsen, Colosseum Ejendomme A/S, Ejendomme A/S kan løfte sløret for, hvilke planer, der er for området.