Den er safe home: Kunderne er super tilfredse
SKAGEN: Helt på toppen og så i dobbelt forstand.
Sådan er det hos Home Skagen, der netop har fået en landspris for at have de mest tilfredse sælgere og købere blandt hele Home-kædens flere en 180 forretninger.
’Årets foretrukne’ hedder prisen, der modtages for veludført arbejde, så kort kan det beskrives.
Der er nemlig tale om kundernes vurderinger efter handlen, og her er gennemsnittet for kundetilfredsheden på tårnhøje 9,9 ud af 10 for den dynamiske indehaverduo, Kasper Lykke Nielsen og Nicklas Lind Pedersen.
65 kunder har indsendt deres vurderinger af Home Skagen til Boligsiden i det forgangne år.
- Vi er helt vildt stolte over den pris, siger ejendomsmægler Nicklas Lind Pedersen hos Home Skagen.
Home Skagen gør også meget ud af at være reelle og ordentlige i deres rådgivning og adfærd fra start til slut.
- Man skal have respekt for, at et køb eller salg af en bolig eller et fritidshus er en meget stor beslutning, understreger kompagnonen, ejendomsmægler Kasper Lykke Nielsen.
En af de største udfordringer i øjeblikket er, at det kniber med varerne på hylderne.
Udbuddet er godt i bund. Der er nemlig fortsat godt gang i boligsalget.